Nordfokusprojektet er igang

NordFokus er et Interreg ØKS finansieret mobilitetsprojekt. Projektet er en fortsættelse af Nordisk Jobløsning, der i 3 år har lykkes med at sende knap 1.000 danskere/nordmænd/svenskere i arbejde på tværs af landegrænser og kulturer!

Med NordFokus vil vi fortsætte med at hjælpe jobinteresserede med at finde deres næste drømmejob i Norden, mens vi lægger endnu en dimension på, hvor vi fokuserer på at hjælpe unge på erhvervsuddannelser i Norge/Danmark/Sverige med at finde en uddannelsespraktik stilling eller en længere lærlingeplads i et af nabolandene.

Projektets formål er at udvikle en grænseoverskridende praktikmodel, der kan tilpasses uddannelsessystemer og uddannelser, og hvor eleven er i centrum. Det skal kort fortalt være et naturligt valg at søge en grænseoverskridende praktik/job. Dette skal ske i tæt samspil med erhvervsorganisationer, skoler og arbejdsgivere i de tre lande, der tilsammen skal gøre det nemt at søge til udlandet. Her er det afgørende at det skal være simpelt og at kandidaten og arbejdsgiverne tages i hånden fra ide til handling.

Vi glæder os til at sætte gang i projektet og kickstarte en nordisk karriere og være med til at gøre Norden til en endnu mere integreret region.

Föregående
Föregående

Söka jobb under sommaren – fördelar och tips