Fra Aalborg til Rogaland
Geo Schmidt Nielsen er i gang med at uddanne sig til chauffør på Nordfokus partnerskole AMU Nordjylland. Sammen med tre andre elever, to chaufførstuderende og en lagerelev, fik han en spændende mulighed for at tilbringe to uger i praktik hos ASKO Rogaland i Norge.
Hvordan har din oplevelse været hos praktikvirksomheden?
– Min oplevelse hos ASKO Rogaland har været fantastisk, fra dag 1 blev jeg mødt af smilende personale som tog god hånd om os vi fik arbejdstøj og goodiebags, tildelt hver vores chauffør. De var gode til at lade os få arbejdet i hænderne, det sætter jeg pris på.
– Personligt har jeg ikke oplevet så skøn en natur før og når det er fra førerhuset i en lastbil bliver det ikke bedre. Jeg kan nemt anbefale 14 dages praktik i Norge.
Hvad har opholdet betydet for dig fagligt?
– Rent fagligt har jeg lært om Norges kultur og arbejdsgang den minder meget om det i hjemlandet.
– Jeg er blevet bedre til at køre stabler!
Hvad tager du med hjem fra opholdet?
– Jeg tager en fantastisk oplevelse med mig som jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået ny arbejdserfaring som kan forbedre mit CV. Jeg var faktisk så heldig at ASKO tilbød en læreplads hos dem. Jeg har fået nye venskaber i Norge som jeg stadig holder kontakten med.